Slaget ved New Orleans (1815)

For slaget under den amerikanske borgerkrig, se Slaget ved New Orleans (Borgerkrigen)

Slaget om New Orleans
Del af Britisk-amerikanske krig (1812)
Slaget ved New Orleans af Henry Bryan Hall efter William Momberger
Dato 8. januar 1815 Sted 8 km syd for New Orleans, Louisiana, USA Resultat Afgørende amerikansk sejr[1] Britiske tropper og flåde trak sig tilbage fra Louisiana
Parter
USA	Storbritannien
Ledere
Andrew Jackson William Carroll John Coffee Jean Lafitte Daniel Patterson Walter H. Overton	Edward Pakenham Alexander Cochrane John Keane John Lambert William Thornton Thomas Mullins
Styrke
Landtropper: 4.000 16 kanoner Mississippifloden: 1 skonnert 1 slup 1 dampskib	11.000
Tab
55 døde 185 sårede 93 savnede[2]	386 døde 1.521 sårede 552 savnede

Slaget ved New Orleans blev udkæmpet den 8. januar 1815 og var det sidste store slag i den britisk-amerikanske krig (1812).^[3][4] Amerikanske styrker under generalmajor Andrew Jackson, besejrede en invaderende britisk hær, som ville besætte New Orleans og det enorme område, som USA havde fået kontrol over ved Louisiana-købet.^[5][6][7] Gent-traktaten, som var blevet underskrevet den 24. december 1814, blev ratificeret af Prinsregenten den 30. december og af det amerikanske senat den 16. februar 1815. Kampene fortsatte indtil slutningen af februar da officielle sendebud nåede frem og bekendtgjorde freden for de kæmpende i Louisiana.^[8][9] Slaget om New Orleans er almindeligt anerkendt som den største amerikanske sejr til lands under krigen.

1. ^ The American Revolutionary War and the War of 1812: People, Politics, and Power, Britannica Educational Publishing. p. 209.
2. ^ James, p. 563
3. ^ Slaget omtales også som "slaget ved Chalmette plantagen".
4. ^ Det britiske Louisiana felttog bestod af adskillige militære sammenstød, som var mindre betydningsfulde end det afgørende slag den 8. januar 1815, som almindeligvis kaldes slaget om New Orleans. Den første træfning slaget ved Lake Borgne, fandt sted den 14. december 1814 da britiske tropper erobrede en amerikansk flotille, som dækkede Lake Borgne. Den næste var den 23. december da Andrew Jackson anførte et voveligt natangreb på den britiske lejr. Det sidste, som begyndte den 9. januar , sluttede den 18. januar da briterne afsluttede deres mislykkede bombardement af Fort St. Philip og begyndte at trække de sidste af deres tropper og skibe tilbage, som betød afslutningen af deres felttog i Louisiana.
5. ^ Reilly, Robin (1974). The British at the gates - the New Orleans campaign in the War of 1812. New York: Putnam.
6. ^ Rodriguez, Junius P. (2002). The Louisiana Purchase: a historical and geographical encyclopedia. Santa Barbara, California: ABC-CLIO. p. 348: "Slaget om New Orleans afgjorde en gang for alle spørgsmålet om Louisiana-købet. Hverken den britiske eller den spanske regering havde anerkendt lovligheden af overdragelsem, og som følge heraf planlagde briterne enten at generobre området eller levere Louisiana tilbage til Spanien, hvis de vandt slaget."
7. ^ Thomas, Gregory M. (2005). The Battle of New Orleans. Master of Arts dissertation, Louisiana State University. p. 88: "[Slaget om] New Orleans eliminerede også vage britiske tanker om en fornyet kolonisering af Amerika ved at udvide de canadiske besiddelser ned langs Mississippi til Den mexicanske Havbugt."
8. ^ Remini, Robert V. (1999). The battle of New Orleans. New York: Penguin Books. p. 193-194: "Then in mid-February dispatches arrived from Europe announcing that the commissioners in Ghent had signed a treaty of peace with their British counterparts and that the War of 1812 had ended." "...the Senate of the United States unanimously (35-0) ratified the Treaty of Ghent on February 16, 1815. Now the war was officially over."
9. ^ Reilly 1974, s. 311–325.